RCE-Youth-Denmark

RCE-Youth-Denmark er et nydannet nationalt ungdomsråd, der arbejder for at fremme undervisning i bæredygtig udvikling fra et ungdomsperspektiv.

Det er en del af det globale RCE-youth-network som United Nation University er i gang med at opbygge. Formålet er at styrke verdens ungdom i arbejdet for at forstå og handle på lokale uddannelses- og læringsmæssige problemstillinger vedrørende en global bæredygtig udvikling.

I RCE-Youth-Denmark er der på nuværende tidspunkt 9 medlemmer, der tilsammen repræsenterer folkeskolen, lilleskoleområdet, gymnasierne samt erhvervsskoleområdet inklusiv EUX.

RCE-Youth- Denmark har et tæt samarbejde med RCE Denmark samt Global RCE Network og har NEXT som værtsorganisation.

Af mål for 2017 kan nævnes deltagelse og vidensdeling både på den kontinentale og den globale RCE-konference, medarrangering af SKUB’17 (Samskabende Konference for Undervisning i Bæredygtig udvikling), samt at begynde at arrangere en kortfilmskonkurrence for danske 7.-8. klasses elever omhandlende Undervisning i Bæredygtig Udvikling (UBU).